Bisidder

Få os med som bisidder

Har du brug for en støtteperson i en presset situation? Mange har prøvet at være i en situation, hvor man ville ønske, at man ikke stod alene.

Her kan vi hjælpe dig ved at være bisidder. En bisidder er en person, som du kan have med som støtteperson, når du eksempelvis skal snakke med kommunen, banken, lægen eller en offentlig myndighed.

Forvaltningsloven giver dig ret til at have én med, når du skal til møde med en myndighed, og det er helt op til dig, hvem det skal være.

Vi deler oplevelsen med dig og er dine ekstra øre, vi stiller relevante spørgsmål ved behov og hjælper med at holde styr på hvad der er blevet sagt til mødet.

Som bisidder støtter vi dig. Vi kommer gerne og henter dig i dit hjem, og afleverer dig igen, så vi i ro og mag følges hele vejen.

Hvornår kan det være rart at have en bisidder med?

Det er helt op til dig, hvad du har brug for. Der hvor vi ofte er med som bisiddere er fx i følgende situationer:

  • Møder med visitatorer fra fx. kommune
  • Møder i kommunen
  • Møder med plejehjem
  • Møder hos revisor eller i banken
  • Aftaler hos læge eller på hospital

 

Hos Seniorvejledningen er vi ikke sundhedsuddannede, læger eller sygeplejersker. Vi læser ikke dine sagsakter eller giver medicinsk eller juridisk rådgivning. Men vi er opmærksomme og omsorgsfulde, vi har sympati og er rolige personer.

Vi er vant til at være i situationer, der for nogen kan være svære. Vi kan hverken forhandle, udtale os, eller træffe beslutninger på dine vegne, men vi kan hjælpe dig med at komme dertil. Og hjælpe dig med at holde overblik og forstå, hvad der bliver aftalt, hvis det hele går lidt stærkt.

Vi respekterer som altid diskretion, fortrolighed og tavshedspligt. Vi formidler kun informationer videre, hvis du har givet samtykke hertil.